Erfaren Regnskabsmedarbejder søges til international IT virksomhed

Grundet vækst og dermed ændrede behov insourcer vi nu vores bogholderi i TravelOperations i Måløv. Din hverdag som bogholder ved os bliver derfor en blanding af daglige regnskabsmæssige opgaver og at sikre en god intern process i en ambitiøs virksomhed med stort drive.

Din hverdag:

Din hverdag vil hovedsageligt bestå af nedenstående arbejdsopgaver som kan fordeles på enten en 30 eller 37 timers stilling:

  • Styring af debitor- og kreditorbogholderi
  • Indberetning af moms samt udarbejdelse af momssandsynliggørelse
  • Bogføring af finans og bank
  • Løn
  • Diverse administrative opgaver

Start dato efter nærmere aftale.

Om dig:

Vi forestiller os at du har en solid regnskabsmæssig erfaring. Det er et plus hvis du enten har arbejdet med Business Central og Navision, da vi selv har implementeret Microsoft Business 365 Business Central internt som first movers da det udkom. Grundet faktum at det er en ny intern rolle vil nysgerrighed, selvstændighed og løsningsorientering derfor være positive træk der vil blive vægtet i en ansættelsesrunde.

Om TravelOperations:

TravelOperations er en branche orienteret IT og konsulent virksomhed som implementerer løsninger  til rejsebranchen baseret på Microsoft teknologi. De generelle værdier man vil opleve i virksomheden er åbenhed, innovation, nysgerrighed, samt ambitionen om at være de bedste til det vi gør og sikre at vi skaber værdi for vores kunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.